Elektrisk, eksplosiv, euforisk
Hvem fanden er Infernal?
Elektrisk, eksplosiv, euforisk: Infernal er en energisk dansk duo bestående af Lina Rafn og Paw Lagermann. Vi har leveret dansegulvsbaskere, græd-i-puden-ballader og alt derimellem siden 1997 – og vi har ikke tænkt os at stoppe foreløbig.
Vi mødtes i 90’erne (ja, det er længe siden, vi ved det), og siden da har vi kastet os ud i en musikalsk kærlighedsaffære med beats, hooks, strobelys og en bassline, der pumper.
Fra Diskotek IN til Infernal
Begyndelsen 🔥
Infernal opstod i 1997 som tre venner på Københavns klubscene, der bare ville lege med lyd.
Vores første single Sorti de L’enfer udkom mest for sjov – men blev et undergrundshit. Det gav os blod på tanden, og i 1998 udkom debutalbummet Infernal Affairs med numre som Kalinka og Your Crown. Albummet solgte 80.000 eksemplarer og gjorde os til en af Danmarks største dance-acts.
I 2000 forlod Søren Haahr gruppen, og vi fortsatte som duo – ufortrødent. Med trance-hittet Sunrise og albummet Waiting for Daylight rykkede vi videre, og da You Receive Me blev valgt som temasang til Big Brother, udgav vi en ny version af albummet: Muzaik. Vi bevægede os fra klubbangers til følsomme ballader – og vandt bl.a. Årets Danske Artist ved DeeJay Awards.
Men alt var ikke dans på roser. I starten af 00’erne famlede vi efter næste skridt. Vi producerede for andre, lavede downtempo-tracks, og flere endte på chill-out compilations i udlandet. Vi skrev sange i bunker, men manglede en klar retning.
Så rakte Søren (nu under navnet Red$tar) ud med en skør idé: en trance-sang med banjo. Resultatet blev Banjo Thing, et uventet klubhit, der gav os et nødvendigt spark energi.
Det mindede os om, hvad Infernal handler om: at turde tage chancer og få dansegulvet til at eksplodere på nye måder.
Fra Paris til Berlin, og over hele verden
Gennembruddet 🌍
I 2004 var vi klar til at rykke globalt. From Paris to Berlin blev vores tredje album – og titelnummeret sendte os fra danske dansegulve til klubber i London, Ibiza, Berlin og Tokyo.
Med sit uimodståelige electro-hook blev det en af Danmarks største popsucceer nogensinde. I 2006 ramte den #2 på den britiske hitliste og blev en af årets bedst sælgende singler i UK. Ikke dårligt for et track fra vores studie i København!
Vi krydrede succesen med typisk Infernal-humor: under VM 2006 lavede vi From London to Berlin som hyldest til det engelske landshold – lige indtil de røg ud, og vi trak den grinende tilbage. Men skaden var ikke sket – From Paris to Berlin havde allerede gjort os til en af Danmarks største musikeksporter. Ved udgangen af 2007 havde albummet solgt over en million eksemplarer globalt, og vi stod pludselig på scener i hele verden, mens publikum – fra Tokyo til Tirol – skreg med på omkvædet. Magisk.
Men vi var ikke færdige. Self Control gik i Top 20 i UK, Ten Miles tog Spanien med storm og gik #1, og herhjemme havde vi to af årets mest downloadede tracks i 2006. I 2007 fulgte I Won’t Be Crying – et mørkt club-hit med Depeche Mode-sample og en video, der stadig får views i millionklassen.
Vi havde fundet vores formel: hvad end vi lavede eurodance, trance eller pop, så lød det som Infernal – og det virkede.
Electric Cabaret og videre
Genopfindelse på dansegulvet 🕺🏻
Efter det internationale gennembrud nægtede vi at hvile på laurbærrene. I 2008 skruede vi op for en mere moden, elektronisk lyd med Electric Cabaret – eller som Lina sagde: “lidt mindre fjer & pailletter, lidt mere jeans-&-T-shirt.”
Førstesinglen Downtown Boys blev vores første #1 på airplay og gik #2 på hitlisten, albummet gik platin, og fans fandt nye favoritter i Punk Disco og Redefinition. Vi viste, at Infernal stadig kunne overraske – på egne præmisser.
I 2010 kom Fall From Grace, hvor vi balancerede klubenergi og sårbarhed. Men albummet blev også et wake-up call: formatet drænede os. Vi valgte at droppe albumtanken og i stedet fokusere på singler og koncerter – et sats, men én der holdt kreativiteten i live.
I 2012 prøvede vi for første gang kræfter med dansk som Paw&Lina. “Stolt af mig selv?” blev et Top 10-hit og åbnede døren til en ny, sprudlende lyrisk side – ikke som Infernal, men som et kreativt frirum. Det beviste én ting: god popmusik har ikke brug for oversættelse.
Resten af årtiet udgav vi singler efter lyst ,og lyst det kunne mærkes. Hurricane, Not Alone, Fist Up og We Too satte ild til dansegulvet, mens vi turnerede landet tyndt og lukkede hovedscener på festivaler – også sammen med artister, der knap var født, da vi startede. (Vi Elsker 90’erne i 2019? Vi sprængte loftet!).
Men vi har også været nede. Vi har diskuteret, smadret ting i studiet og været tæt på at kaste håndklædet i ringen. Men vi blev ved. For når musikken er hjertet i det hele, så finder man en vej.
Og det gjorde vi – og gør det stadig. 25 år og stadig i fuldt firspring.
Vores Rejse
25 år med Infernal
Festen fortsætter 🎉
I 2017 rundede vi 20 år med fuld energi. I 2022 rundede vi 25 – og besluttede at markere det med noget særligt: et spritnyt album.
HORMESIS blev vores musikalske manifest over et kvart århundrede. Titlen henviser til idéen om, at modgang gør dig stærkere – og vi hældte alt, vi havde lært gennem op- og nedture, ned i et album, der både kigger tilbage og frem. Ja, der er sækkepiber. Fordi hvorfor ikke?
Albummet viste, at gnisten ikke er blegnet – tværtimod. Det var vores kærlige tak til jer, der har danset med os hele vejen, og et bevis på, at vi stadig er her: legesyge, tændte og klar på mere.
Siden da er der kommet nye numre: 1000 Colours, Techno Tombola, den officielle Vi Elsker hymne We Luv og den opløftende Inner Fire – fordi gnisten skal holdes ved lige, også når verden går i stå.
Og nu? Vi er kun lige begyndt. Næste kapitel bobler i kulissen – måske et album #7? Vores 00’er-vibes er pludselig hotte igen, og vi har på fornemmelsen, at det bedste stadig venter. Én ting er sikkert: vi gør det ikke fordi vi skal, men fordi vi ikke kan lade være.
Tror du, vi er gået på pension? NEJ, VEN! Vi står stadig midt i beats, kaos og kærlighed – præcis som vi elsker det. Med platinplader, priser og millioner af koncertgæster i ryggen ved vi én ting: så længe I fester med os, bliver vi ved. Historien fortsætter… 🔥🚀
